KARUP Virksomheden Team Driver i Aarhus med Camilla Beenfeeldt, Anthony Sangano og Charles Garvang vinder 100.000 kroner og titlen som indehaver af Erhvervsministeriets og Fonden for Entreprenørskabs iværksætterpris i kategorien diversitet, fremgår det af en pressemeddelelse.
Anthony Sangano er oprindelig fra Karup - ligesom i øvrigt erhvervsminister Morten Bødskov (S), der var til at overrække prisen sammen med Christian Vintergaard, direktør i Fonden for Entreprenørskab, til Danmarks Entreprenørskabsfestival i K.B. Hallen i København.
Team Driver arbejder må̊lrettet på̊ at innovere en transportbranche, der i mange år har været overset, når det kommer til udvikling af arbejdsmiljø og fællesskab.
Transportbranchen har længe stået stille, hvad angår forbedringer, der reelt hjælper chaufførerne i deres daglige arbejde.
Det vil de tre iværksættertalenter ændre ved at introducere nye teknologier og værktøjer, der ikke blot forbedrer trivsel, men også̊ bringer sektoren ind i en moderne æra. Med deres digitale platform samler de alt nødvendig information et sted og giver chaufførerne mulighed for både at opretholde online forbindelser og arrangere fysiske møder. Dette er særligt vigtigt i en branche, der ofte er præget af isolation.
Samtidig integrerer Team Driver AI-teknologi, der hjælper med at tackle læse- og indlæringsvanskeligheder, og de opdaterer løbende indholdet i appen baseret på̊ chaufførernes egne spørgsmål og behov.
Hvad mener du?
Har du en kommentar eller en idé til en artikel, så er du velkommen til at kontakte mig på min mail [email protected]