FREDERIKS Da Pia Viller Arendt gik ind i politik for fire år siden, skete det med en baggrund, der ikke havde ret meget politik i sig.

- Jeg er ikke opvokset i et politisk hjem, og jeg har ikke været med i ungdomspolitik, siger Pia Viller Arendt.

- Så det lå ikke lige for, at jeg skulle være politiker. Jeg har været formand for Alhedens IF i syv år, og jeg har i det hele taget mest interesseret mig for det lokale foreningsliv.

- Men så var det, at Ulrik Wilbek kontaktede mig, og spurgte om jeg ville stille op. Der havde jeg brug for at tænke mig godt om, og mærke efter, om det kunne være noget for mig, og jeg tog mig derfor en lang og velovervejet betænkningstid. Så meget, at Ulrik Wilbek siden har drillet mig med det.

- Men efter en god dialog om det med både Ulrik Wilbek og min mand Jens, der er systemudvikler i Vejle, så blev det et ja.

- De fire år, som jeg nu har været med, har ikke skræmt mig fra politik. Jeg synes, det er utroligt spændende at arbejde med politik.

Hvad mener du?

Har du en mening om eller kommentar til denne artikel, er du velkommen til at kontakte mig på min mail [email protected]

Journalist