FREDERIKS Torsdag morgen kom en cyklist og en knallert lidt for tæt på hinanden på cykelstien på Nørregade i Frederiks. De to parter kom kørende i nordvestlig retning og væltede omkuld, da de ramte hinanden. Ingen af de to drenge involveret i sammenstødet kom til skade. De er begge 14 år og fra Frederiks.
Det var et vidne til uheldet, der klokken 07.50 ringede til politiet torsdag morgen og fortalte om hændelsen.